Hjemme igen

det kan være lidt kedeligt på hotellet om aftenen - men heldigvis købte Niller en paryk:-)

Hello my name is Georgia

..sagde en tjener, der lige havde brugt et kvarter paa i fuld offentlighed at laegge en kraftig makeup sammen med sin kvindelige kollega. Og saa brugte han ellers de naeste 20 minutter paa at overbevise os om, at vi skulle lade ham guide os rundt paa Bohol - vi sagde paent nej tak. Maaske skulle vi have taget chancen - saa kunne vi maaske faa opklaret det mysterium, der dagligt undrer os.
Fillipinerne er et meget religioest sted, hvor alle er gift og kun faa skilte, hvor man faar mange boern fordi paven forbyder familieplanlaegning og hvor naesten alle gaar til messe mindst to gange paa en soendag. I dette strikse land er der ikke desto mindre et hav af transvestitter eller transeksuelle, der i fuldt flor faerdes i det offentlige rum uden et eneste loeftet oejenbryn. I Danmark er det jo langt mere tabuiseret og gad vist om ikke mange transvestitter og transeksuelle pynter sig i det skjulte og inden for hjemmets fire vaegge - men her er det bare helt naturligt og ingen tager sig af det.

Naa, men ellers gaar turen helt fantastisk. Vi har brugt nogen dage i Moalboal - Niels og drengene har dykket og det har vaeret en stor succes. Stedet var skoent med gode stande og masser af fisk i vandet.

I gaar ankom vi til nabooen Bohol - men ikke uden et par genvordigheder. Da vores lejede bil i god tid ramte faergelejet viste det sig, at faergen samme dag var skiftet til nye afgangstider - og naeste faerge afgik foerst naeste dag:-(
Men inden vi havde sagt oev havde havnens security-guard og bilens chaufoer skaffet en lille fiskerbaad, der kunne sejle os derover. En meget lille baad synes drengene, men den fik os til Bohol paa to timer. Dejlig sejltur - desvaerre blev vi sat i land paa det mest oede sted paa Bohol, men det lykkedes os da at finde en bus og sent om aftenen ogsaa et sted at bo.

Saa nu bor vi lige ned til stranden og i morgen staar der dykning paa programmet igen. Drengene er vildt dygtige og har heldigvis ikke arvet moderens vandskraek.

Naeste oplevelse bliver forhaabentlig at se den lille underlige abe, der bor paa Bohol.

Tak for hilsner til mor og far, Elisabeth, Lene og I andre.. Ha det godt - vi ses

kh
Karen, Niels og drengene

Where is the pather?

Der er mange ting, der er meget anderledes i Filippinerne. Maden fx - ikke helt thai-laekker, mere lidt nudel fedtet - men absolut spiselig. De er vilde med sukker, og stroer det gerne paa baade koed og franske toast.

Men bortset fra det kulinariske har vi haft mange spaendende oplevelser. Vi tog efter en dags tid i Cebu til Camotes Islands - en lille faergetur paa et par timer og saa var det ellers ud paa en moerk kaj for at finde noget transport til et hotel.

Der var mange der rigtig gerne ville koere os - meeen vi var lidt utrygge ved tanken om tre personer med store rygsaekkke paa een motorcykel!! Vi takkede nej og efterlyste et firehjulet koeretoej. Det tog lidt tid - men pludselig traadte en mand ud af moerket - samme mand som paa faergen havde holdt os vaagne med sin hosten, indtil jeg gav ham et bolche, og nu tilboed han at koere os - er det bare karma eller hvad? Hans kone var i oevrigt jordemoder paa oen og fortalte lidt om family planning - noget der i det katolske Fili har lidt svaert ved at slaa igennem - de fleste har 10-12 boern.

Camotes skulle vare meget stille sted stod der i Lonely Planet - men lige i denne uge blev der med trompeter og trommer oevet til den store SoliSolifestival, og saa har alle Filippinere et passioneret forhold til karaoke - og de begynder gerne sangen ved ti-tiden om formiddagen.
Og trods deres store sangglaede er det ikke alle, der har x-faktor, skulle vi hilse og sige:-)
Men trods stoejen var det dejligt - vi fik badet - baade i havet og i en underjordisk hule - spooky!!
Og vi fik laest en masse boeger saa vi har maattet bede Niels om nye forsyninger.

Ham henter vi i morgen - og vi glaeder os alle til at se ham. Ikke mindst fordi de lokale uophoerligt spoerger os "where is the father" ( the pather - de kan ikke sige F).
I begyndelsen fik de den skinbarlige sandhed - jeg er skilt osv...
Men da det i ni ud ti tilfaelde resulterede i fiffige blikke og hoej latter fulgt af et "oh how nice" - hvilket vi alle finder en smule upassende, da en skilsmisse vel ikke just er nice for nogen - ja, saa foreslog William til sidst, at vi skulle lyve lidt og sige at vores "Pather" kommer onsdag for at rejse sammen med os. Saa det siger vi nu - hele tiden - for de bliver ved med at spoerge:-) Naar Niels kommer holder det forhaabentligt op.

Det var alt for nu, og saa har jeg ikke engang fortalt om de to soeslanger vi har set, om de mange gadeboern, og om den rotte der boede i den restuarant, hvor vi har spist de sidste fire dage....

tak for hilsner og god bedring til Tine, tak for Arsenal-update til Ulrik og kaerlige hilsner til Dr. Olgas vej - vi glaeder os til at se jer alle og hej til resten

Saa er vi her endelig

Det er faktisk ret imponerende saa hojt en baby paa 1,5 aar kan skrige - helt hvor hoejt finder man ud af, naar man deler fly med en saadan :-)
Naa men borset fra det gik turen helt gnidningsloest - og foelelsen af lun luft og tropevarme, er helt fantastisk. Turen fra lufthavnen gjorde ungerne tavse - "de koerer lidt vildt" sagde Anton om Filippinernes dyttende trafikadfaerd.
Hotellet er super og vi fejrede ankomsten med en tur i poolen og en indvielse af Antons nye svoemmefoedder og badebukser. Lige nu sover ungerne godt jetlaggede, men lige om lidt skal vi til BBQ - I hoerer mere senere.

tak for hilsner

Tusind tak til venner, familie og gamle naboer for de mange hilsner til os - vældig hyggeligt.
Tak for blomster og gaver og hilsner - med sådan en fejring ser jeg frem mod den næste runde fødselsdag (sådan da:-)

Vi har holdt lidt fødselsdag for Anton i dag, og fik sat mormor på toget. Og så fik vi også sagt farvel til Niels, som vi glæder os til at se i Cebu om en uge.

Liiige lidt stress med pakkeriet, men Antons splinternye svømmefødder og badebukser er pakket. Også osten og spegepølsen som vi blev bedt om at tage med til skandinaverne derude - panikken bredte sig hos William, da han troede, at osten var pakket i hans rygsæk!!!

Men og nu er vi undervejs, og de har vel også butikker derude, hvis vi har glemt noget.

I toget mødtes vi med Lasse fra Williams klasse - han skulle til Thailand.

Vi er nået et lille stykke af vejen - foreløbig til Amager, hvor hvor vi overnatter hos en veninde indtil i morgen tidlig hvor flyveren afgår mod London-Hong Kong-Cebu.

Vi glææder os og skriver senere - skulle hilse fra ungerne.

KH
Karen

Velkommen

Velkommen til vores blog - det vil sige den elektroniske dagbog over vores rejse til Filippinerne.
Der er ikke noget galt med et postkort - bortset fra, at de tager så lang tid at skrive, når man har en stor familie. Så nu forsøger vi os med en lidt moderne version.

Vi tager afsted på tirsdag og begynder turen med at besøge et dansk/norsk ægtepar, der bruger deres liv på arbejdet med fattige børn - se linket til højre.

De har inviteret os med til en madlavning på en lokal skole og meget andet - men vi skal selvfølgelig også bare nyde det gode vejr.

Vi forsøger at skrive i denne blog undervejs - ikke for tit - vi er jo på ferie. Men allermest håber vi undervejs at få en hilsen hjemmefra - det kan du gøre i "kommentarer"

KH
Karen, Anton og William Løth Sass